ML en lang Triangelvogn fra DWA Hobby.

DWA Hobby - hobby trade har sendt deres flotte model af DSB motorvognen litra ML på gaden.
Motorvognen er oprindelig bygget hos Triangel. De 16 vogne blev spredt over hele landet, hvor de betjente DSBs sidebaner. Vognen havde oprindeligt 2 Continental benzinelektriske motorer med 240 HK. Derfor kunne den kun trække en togvægt på 34 tons.
Efter krigen fik den 2 Büssing dieselelektriske motorer på 300 HK, togvægten blev samtidig sat op til 83 tons.
Modellen er udført i den efterhånden velkendte hobby trade stil, med plast tag og indmad, metal bund og laser cut træsider.
Motorvognen er lydsvag og kan køre meget langsom i model. Det er dog en model der kræver tilkørsel, mit eksemplar huggede og lyset blinkede den første ½ time. Derefter blev det hurtigt bedre med både kørsel og lys.
Det eneste jeg pt. har at udsætte på vognen er at det kræver vold (tang) når vognen skal forsynes med koblinger (Fleichmann Profi)





226 gram, så der kan ikke trækkes ret mange vogne. Men lokomotivet kunne heller ikke trække ret meget i 1:1





Tydelig revisionsdato, mon de andre nr. har samme dato?!


Bræddebeklædningen ødelægger desværre litreringens udseende.

1 kommentar:

  1. Hej Flemming
    Der er ikke noget der hedder benzin/dieselelektrisk motor, derimod har man benzin/diesel-elektrisk transmision. Bare til oplysning :-)

    Hilsen
    Claus Frost

    SvarSlet